Fotobutikker leverer ikke varen, det gør PostDanmark

Butikkerne kæmper for deres overlevelse i disse krisetider, men gider samtidig ikke alt det besvær med kundeservice.

Jeg vil egentlig gerne handle lokalt, men de ting jeg gerne vil købe er som regel ikke i butikkernes grundsortiment.

Standard scenarie:

Mig: Har I en vidvinkel til point-and-shoot kameraer?
Ekspedient: Sådan nogen kender jeg ikke noget til?
(Jeg viser dem et par produkter fra forskellige producenter)
Ekspedient: Nej, det ville være noget vi skal bestille hjem.
Mig: Helt i orden.
Ekspedient: …
Mig: …
Ekspedient: *vantro* Vil du bestille det hjem?
Mig: Ja tak *smiler i troen på at det kan lede sig gøre*
Ekspedient: Så må jeg lige snakke med min chef
(hun går ind til cheften som sidder med fødderne oppe i baglokalet og spiller syv-kabale)

Nu kunne jeg ikke høre dialogen derinde men jeg gætter på:
Ekspedient: Der er en der vil have os til at bestille noget hjem! Hvad skal jeg gøre?
Chef: Ignorer ham, til han går igen.

Som sagt ved jeg ikke om det var dialogen i baglokalet, men det var i hvert fald det der skete. Jeg kan ikke forstå det. Her er en kunde der insister på at købe noget, og kan ikke få lov til at lægge sine penge. Jeg ville have accepteret at betale ekstra i fragt, hvis det var der skoen trykkede.

Min pointe er at selv om netbutikker kan virke upersonlige, så leverer de ofte langt bedre kundeservice til mig, end den jeg kan opnå i mine lokale butikker.

Nu er det fotobutikkerne der har stået for skud her, men fænomenet er i alle slags butikker, og jeg handler derfor helst online.

Derfor titlen ‘Fotobutikker leverer ikke varen, det gør PostDanmark’ for Døgnpost leverer bedre service til mig end posthuset gør, og Amazon vil gerne levere varen, hvis I ikke vil.

Til butikkerne: Tag jer sammen, det kan ikke være rigtigt at I bliver overrumlet pga. at I ikke gider jeres kunder.

Har du prøvet dovenskab i butikker – læg en kommentar!

4 kommentarer til “Fotobutikker leverer ikke varen, det gør PostDanmark”

  1. Som online mand er det jo helt fantastisk. De fysiske butikker forærer os en masse muligheder, der bare skal samles op og eksponeres.

    Så surt for butikkerne, der ikke vil hjælpe, men lad os juble, og nappe kunderne :o)

  2. Det lyder nærmest grotesk! Tænk af de ik gider tage varer hjem, hvis de har muligheden. Det ville da være en god mulighed for en fysisk butik, at levere en god service, og få en fast kunde!

  3. Det er ikke bare een butik, men alle dem jeg kender i det centrale København og Nørrebro. Men nu køber jeg direkte både i England og Hong Kong.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *