Ny gratis måde at redigere video

Home/Iværksætteri/Ny gratis måde at redigere video

Du kan med YouTube.coms videoredigeringsværkstøj trimme dine klip og sætte dem sammen. Du kan også lægge underlægningsmusik på fra deres kommercielle AudioSwap musikbibliotek. Målgruppen for værktøjet er de glade amatører, der godt kan lide at lave lidt redigering, uden at skulle sætte sig ind i avancerede programmer. Så Final Cut og Adobe Premiere har ikke noget som helst at frygte.

Jeg kan godt lide ideen om at man kan kan sidde hvor som helst, selv på en net café og optage og redigere en video. Det er kun muligt at redigere dine egne klip – så behøver vi ikke at forholde os til avanceret copyright lovgivning.

Med lanceringen af denne service er Google rykket et (lille) stykke nærmere på cloud computing, hvor at hvad du laver og gemmer kun findes på internettet.

Selv om det er rettet mod brugere af fx Windows Movie Maker, så mener jeg ikke at den nuværende online løsning er klar til at flytte brugere over på nettet endnu.

For iværksættere er ideen god. Du er til messe og vil gerne vise noget til kunder etc. uden at skulle lave en masse efterbehandling. Du oploader bare dine klip fra telefon eller kamera og kan hurtigt lave en lille status video. Lige nu er det meget basalt hvad man kan, men jeg ser flere og flere online services med online video redigering, og det er spændende at følge med i.

Gad vide om vi er på vej tilbage til tynde klienter igen?

Prøv den her http://www.youtube.com/editor.

2010-06-18T20:44:07+00:00

2 Comments

  1. JOHN LARSEN 2013-01-02 at 00:59

    GLAD FOR DIN GUIDE TIL AT REDIGERE VIDEO DEJLIGT AT MAN KAN SÆTTE FLERE KLIP SAMMEN
    HAR DOG LIDT PROBLEM MED AT SKÆRE DEM
    NÅR JEG TAGER VIDEO NED KOMMER DER INGEN SAKS SOM VIST PÅ VIDEOEN
    DER KOMMER 3 ANDRE MUGLIGHEDER ROTER,EFEKTER,TEKST
    HVORFOR KOMMER DER INGEN SAKS ?
    HÅBER DU KAN HJÆLPE

    PÅ FORHÅND

    TAK

  2. Jens Dalsgaard 2013-01-16 at 08:29

    Der er ændret meget i designet på editoren siden mit indlæg. Men du kan stadig beskære ved at hive i enderne på et klip du har lagt på tidslinien.

Leave A Comment