Tag nu den backup

Home/Iværksætteri/Tag nu den backup

Har du nogensinde tænkt på hvor meget af dit privatliv og arbejdsliv, der ligger på din computer? Som iværksætter, kan alt jo godt gå lidt hurtigt, men tag dig lige tiden til at tænke over det ret kedelige emne: datasikkerhed.

Fotografier, videoer og dokumenter. Hvordan ville du reagere hvis du mistede det hele? Jeg har set det alt for mange gange. Jeg har oplevet venner hvis hus er brændt, og de fortryder ikke at fjernsynet eller sofabordet er brændt, men at alle deres minder og vigtige papirer er væk. Savnet af minderne, og besværet med alle de manglende dokumenter.

Mange luller sig ind i en falsk fornemmelse af sikkerhed, fordi de laver en lokal kopi af deres data. Men læg mærke til min sprogbrug, lokal KOPI. Det er nemlig først rigtig en backup når den ikke ligger samme sted som hvor du eller har din data.

Ved brand, tyveri, oversvømmelse, lynnedslag, hjælper det jo ikke noget at miste de samme data på to drev, dine data er jo stadig væk.

Derfor er det lige til højrebenet at benytte dig af de gode og billige muligheder der er for at lave online backup af dine vigtige data.

Jeg benytter selv keepit.com og carbonite.com der begge giver ubegrænset mængde, data du kan ligge op. Min anbefaling går ikke på nogen specifikke produkter, men at du kommer igang med at tage backup lige nu!

Der findes mange andre tilbud til online backup, det vigtigste er bare at du kan få filerne igen, hvis uheldet er ude.

2010-09-23T12:19:06+00:00

7 Comments

  1. Torben Heikel Vinther 2010-11-15 at 17:44

    Hej Jens

    Hvilken online backuptjeneste benytter du så selv, hvis jeg må være så fri at spørge? Kunne være fedt med en sammenligningsanmeldelse. Mit behov er backup af en mega r..fuld GB fotos i dng-format + det løse. Har du tip til en god løsning for store mængder af data?

  2. Jens Dalsgaard 2010-11-15 at 20:21

    Hej Torben

    Jeg har før benyttet Carbonite, men da jeg ikke kunne gennemskue hvordan de lagrede deres data, gik jeg over til http://www.Keepit.com, som tillige er dansk.

    Jeg har ca. en terrabyte backet op hos dem til under DKK 50,-

  3. Torben Heikel Vinther 2010-11-16 at 16:36

    Hej Jens

    Keepit ser spændende ud og deres pris på Unlimited til DKK 38,-/måned er jo bestemt interessant. Dog kan jeg se at de endnu ikke tilbyder backup direkte fra et NAS-drev og Linux understøttes heller ikke (endnu). Da min NAS kører Synology (linux), så er det jo dobbelt skidt 🙁

    Hvordan er dit konkrete backup setup?
    Har du en NAS og hvordan backer du den op?

  4. Jens Dalsgaard 2010-11-16 at 17:18

    Hej Torben

    Min backup til keepit er direkte fra min maskine til deres server, og den første tog langt mere end en måned, hvor jeg backede op lokalt.

    Min lokale kopi er et eksternt drev som jeg kopierer over på.

    Det hele kører på en Mac.

  5. Thomas 2011-10-24 at 15:00

    Hej Jens,

    Et enkelt spørgsmål: Har du prøvet at hive al din data ned igen fra Keepit?

    Altså, det er jo helt fint at det tager lang tid at uploade en backup. Trods alt har de fleste af os langsommere upload end download, men hvorvidt en back-up løsning fungerer kan jo kun vurderes på, hvordan det er at hive data ned igen?

    Har du gjort nogen erfaringer?

    ;o] TT

  6. Jens Dalsgaard 2011-10-24 at 16:21

    Hej Thomas. Ja jeg har erfaring med det – jeg har ikke hentet alt ned, men download går MEGET hurtigere end upload. Det giver også mening. MANGE uploader hele tiden mend FÅ downloader.

    Jeg downloadede 10GB på to timer på keepit, hvilket er fint for mig. Jeg har dog også en lokal kopi, hvor jeg kan sætte en haddisk til og have adgang til alle data med det samme, men den opdaterer jeg ikke hver dag.

  7. Med hovedet på bloggen 2012-06-03 at 22:06

    […] her bliver jeg så nødt til at fyre Jens Dalsgaards lille video ind: Tag nu den […]

Leave A Comment