Danskerne har i mange år været verdens lykkeligste folk.
Fucking flink er en bog der søger at starte en folkebevægelse om at være flink i hverdagen. Bevægelsen er startet af Lars AP, der konstateret at vi har været verdens lykkeligste folkefærd i mange år, men vi langt fra er verdens flinkeste.
Jeg er helt vild med ideen, jeg er helt vild med hjemmesiden fucking flink.dk, jeg nyder historierne på facebook og al den respons min egen video om emnet fik.
Derfor ønsker jeg at elske bogen af hele mit hjerte, men jeg kan bare ikke. Nu virker jeg jo helt selvmodsigende og måske ligefrem hyklerisk, når jeg ikke kan være fucking flink overfor bogen, nu hvor jeg har meldt mig under fanerne i bevægelsens tjeneste.
Der er masse af korte observationer af hvordan vi danskere opfører os, men jeg savner ret meget involvering af andre mennesker eller teorier eller ‘skoler’. Det bliver ret lommefilosofisk og hul læsning, fordi jeg ved ikke om det er virkeligheden der beskrives eller Lars egne personlige indtryk. JEg savner tyngde.
Apopos personligt udtryk, så er Lars AP en fremragende skribent og danner masser af sproglige billeder så som “man betaler ikke skat af personligt overskud” eller denne sammenligning med termostaten i det kolde Danmark: “vi bestemmer selv, »om vi skruer op eller ned for den sociale termostat”.
Budskabet og ideen fejler jo ikke noget, men jeg tror bare ikke dette budskab egner sig i bog formatet. Så Lars APs blog er en god formidler af budskabet, Facebook gruppen er rigtig god. Begge vil jeg give mine varmeste anbefalinger, men melder pas på bogen.
Jeg har efterfølgende stødt på Lars AP og han kunne forklare hvorfor bogen er opbygget som den er. Lars er også fucking flink, og det til trods for at han havde set min noget lunkne anmeldelse af bogen.
Det er vigtigt at pointere at jeg er helt vild med ideen og de tiltag Lars har gang i med sin fucking flinke folkebevægelse.
http://www.fuckingflink.dk/